{"version":"https://jsonfeed.org/version/1","title":"Fremtidens mad","home_page_url":"https://fremtidensmad.fireside.fm","feed_url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/json","description":"Mad er magt. Hvad vi putter i munden, er afgørende for klodens tilstand og vores eget helbred. Følg med i serien, hvor vi stiller skarpt på det klima, de ressourcer, de teknologier og ikke mindst den madkultur, der kommer til at afgøre, hvad vi smider på vores tallerken i 2050.","_fireside":{"subtitle":"Hvad skal vi spise i 2050 for at redde os selv og kloden?","pubdate":"2025-08-01T09:00:00.000+02:00","explicit":false,"copyright":"2025 by Ingeniøren","owner":"Ingeniøren","image":"https://media24.fireside.fm/file/fireside-images-2024/podcasts/images/7/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/cover.jpg?v=1"},"items":[{"id":"7e5290cd-b87e-472a-afbe-07b59d9c9384","title":"Øl kan smage af alt - men den bitre skal vi lære at drikke","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/14","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nZoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg\nBirgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg\nKim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi\n\nI denne episode\nDe første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. \nI dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nZoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg\u003cbr\u003e\nBirgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg\u003cbr\u003e\nKim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDe første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. \u003cbr\u003e\nI dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-08-01T09:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/7e5290cd-b87e-472a-afbe-07b59d9c9384.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24717888,"duration_in_seconds":2054}]},{"id":"e5605afd-b65e-43c5-acac-d4a7a72a4bdd","title":"Kartoflens fjerne fætter fra fortiden skal redde den fra klimaforandringer ","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/13","content_text":"Vært\nHenrik Heide\n\nMedvirkende\nKim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg\n\nI denne episode\nVi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systemastisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.Links:Podcast: Kartoflen er blevet svag og får nu dna-hjælp fra sine sydamerikanske forfædre | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nKim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systemastisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Podcast: Kartoflen er blevet svag og får nu dna-hjælp fra sine sydamerikanske forfædre | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-kartoflen-er-blevet-svag-og-faar-nu-dna-hjaelp-fra-sine-sydamerikanske-forfaedre\"\u003ePodcast: Kartoflen er blevet svag og får nu dna-hjælp fra sine sydamerikanske forfædre | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-07-31T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/e5605afd-b65e-43c5-acac-d4a7a72a4bdd.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23452992,"duration_in_seconds":1948}]},{"id":"f56a2c65-655d-42fb-8825-bb2017889898","title":"Sådan skal ‘hurtige druer’ give os god dansk rødvin","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/12","content_text":"Vært: Mie Stage\n\nMedvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.\n\nKlimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.\n\nLektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.\n\nHør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Mie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKlimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.\u003c/p\u003e","summary":"Forædlingen af nye vinsorter i Danmark er nu nået til et punkt, hvor vi snart kan lave det hele - også god, dansk rødvin. Hør lektor Torben Toldam-Andersen fortælle om arbejdet på sit vineri.","date_published":"2025-07-02T10:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/f56a2c65-655d-42fb-8825-bb2017889898.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29304834,"duration_in_seconds":1827}]},{"id":"b9d1ec4e-dee7-4465-b848-7e67f6df289f","title":"Eske Willerslev jagter DNA fra oldtidens afgrøder: »Naturen er klogere end alverdens forskere«","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/11","content_text":"Vært:\nMie Stage og Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nEske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.\n\nI denne episode\nEske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber,  og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenTag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMie Stage og Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nEske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber,  og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/tag-med-eske-willerslev-paa-jagt-efter-klimarobuste-foedevarer-vi-maa-tilbage-og-lede-mellem-0\"\u003eTag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-06-23T15:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/b9d1ec4e-dee7-4465-b848-7e67f6df289f.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":33639840,"duration_in_seconds":2797}]},{"id":"157ea255-60c8-4d6f-b2bf-4a62dd756b72","title":"Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/10","content_text":"Vært:\nMie Stage\n\nMedvirkende: \n\n\nJette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.\nJakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.\nThomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.\n\n\nI denne episode\nHvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.\nDet kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. \nPodcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi  undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2 udslip og alle de øvrige planetære grænser.Links:Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren — Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden koFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eJette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eJakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eThomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.\u003cbr\u003e\nDet kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. \u003cbr\u003e\nPodcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi  undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2 udslip og alle de øvrige planetære grænser.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/gense-ingenioeren-update-saadan-laver-vi-laboratoriekoed-og-maelk-naesten-uden-ko\"\u003eGense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren\u003c/a\u003e \u0026mdash; Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-06-10T13:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/157ea255-60c8-4d6f-b2bf-4a62dd756b72.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":44181792,"duration_in_seconds":3676}]},{"id":"30a80f65-a970-4da8-8c92-25377845bb9c","title":"Sådan udregnes den videnskabelige formel for et bæredygtigt måltid","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/9","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \nCaroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain\n\nI denne episode\nVi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.\nMen en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.\nMen for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.\nEn af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.Links:Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nCaroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.\u003cbr\u003e\nMen en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.\u003cbr\u003e\nMen for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.\u003cbr\u003e\nEn af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/kun-et-aeg-om-ugen-her-er-de-frokoster-du-kan-spise-med-god-samvittighed\"\u003eKun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-06-03T15:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/30a80f65-a970-4da8-8c92-25377845bb9c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":21260448,"duration_in_seconds":1766}]},{"id":"3f7b7412-fda7-4da6-af58-53afd2ac0637","title":"Podcast: En ost presser klimaet på linje med en bøf","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/8","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\n\nMedvirkende: \nMorten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU\n\nI denne episode\nVi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.\n\nDet har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen  ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer.  Bedre kendt som de planetære grænser.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenProfessor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | IngeniørenEkspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | IngeniørenFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMorten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen  ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer.  Bedre kendt som de planetære grænser.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Professor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/professor-guider-til-baeredygtig-kost-selv-vegetarer-truer-klodens-arter\"\u003eProfessor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/ekspert-i-fremtiden-kan-vi-blive-noedt-til-rationere-mad\"\u003eEkspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Før var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/foer-var-rygerne-pisse-irriterende-i-fremtiden-kan-det-blive-koedspiserne\"\u003eFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-05-26T12:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/3f7b7412-fda7-4da6-af58-53afd2ac0637.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":17804736,"duration_in_seconds":1478}]},{"id":"e4ed86d2-8faa-4573-8de3-e2fc3f06a6f5","title":"Dansk succes: Sådan bliver rester fra ølproduktion til kakaofri chokolade","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/6","content_text":"Vært: \nMie Stage\n\nMedvirkende: \nChristian Bach, medstifter af endless food co\n\nI denne episode \nKakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.\nDen danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.\nLyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.Links:Find vores store fokusside om fremtidens mad 2050 herDet sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?Skal vi spise superkartofler og brisling for klodens og kroppens sundhed?","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nChristian Bach, medstifter af endless food co\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nKakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.\u003cbr\u003e\nDen danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.\u003cbr\u003e\nLyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Find vores store fokusside om fremtidens mad 2050 her\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFind vores store fokusside om fremtidens mad 2050 her\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/det-sidste-maaltid-hvad-skal-vi-spise-i-fremtiden-kloden-og-kroppens-sundhed\"\u003eDet sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Skal vi spise superkartofler og brisling for klodens og kroppens sundhed?\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/skal-vi-spise-superkartofler-og-brisling-klodens-og-kroppens-sundhed\"\u003eSkal vi spise superkartofler og brisling for klodens og kroppens sundhed?\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Endless food i København har fundet nøglen til at producere tonsvis af bæredygtig chokolade. Vi har talt med medstifter Christian Bach om, hvordan chokoladen bliver til, og så har vi smagt på den.","date_published":"2025-04-17T08:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/e4ed86d2-8faa-4573-8de3-e2fc3f06a6f5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20280576,"duration_in_seconds":1263}]},{"id":"5cc9d33c-f7f1-4d8c-aa0c-4001589935e5","title":"Forskere laver fremtidens mad af mikroalger","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/7","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \n Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut\n\nI denne episode\nVi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.\nMen at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.\nMikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.\nI denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.Links:Mikroalger er sundt som fisk: DTU-forskere vil gøre det til menneskemad | IngeniørenDanske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | IngeniørenAlge-produktion på land skal erstatte soja | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.\u003cbr\u003e\nMen at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.\u003cbr\u003e\nMikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.\u003cbr\u003e\nI denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Mikroalger er sundt som fisk: DTU-forskere vil gøre det til menneskemad | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/mikroalger-er-sundt-som-fisk-dtu-forskere-vil-goere-det-til-menneskemad\"\u003eMikroalger er sundt som fisk: DTU-forskere vil gøre det til menneskemad | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Danske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/danske-forskere-sender-mikroalger-i-rummet-astronauter-skal-dyrke-protein\"\u003eDanske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Alge-produktion på land skal erstatte soja | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/alge-produktion-paa-land-skal-erstatte-soja\"\u003eAlge-produktion på land skal erstatte soja | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-04-11T00:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/5cc9d33c-f7f1-4d8c-aa0c-4001589935e5.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":19987776,"duration_in_seconds":1660}]},{"id":"f2d91989-8003-4edf-8347-697b41684bbf","title":"4: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/4","content_text":"Vært: \nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \n\n\nKirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.\nKim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet.\nRasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole\n\n\nI denne episode \nOvervægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?\nVi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten  “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.\nEpisoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.Links:Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenEkspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | IngeniørenHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | IngeniørenFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eKirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eKim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eRasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nOvervægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?\u003cbr\u003e\nVi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten  “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.\u003cbr\u003e\nEpisoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/det-sidste-maaltid-hvad-skal-vi-spise-i-fremtiden-kloden-og-kroppens-sundhed\"\u003eDet sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/ekspert-i-fremtiden-kan-vi-blive-noedt-til-rationere-mad\"\u003eEkspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/hoer-hvordan-komfur-kemi-og-verdenskrig-har-formet-vores-madvaner\"\u003eHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Før var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/foer-var-rygerne-pisse-irriterende-i-fremtiden-kan-det-blive-koedspiserne\"\u003eFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"","date_published":"2025-03-28T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/f2d91989-8003-4edf-8347-697b41684bbf.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":47054976,"duration_in_seconds":2936}]},{"id":"92be4424-22ed-4d34-844f-8f259f31b1da","title":"3: Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/3","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\n\nI denne periode \n»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «\n\nLotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:\n\n»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «\n\n»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«\n\nHør hele interviewet med Lotte Holm.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenKrig og klima får prisen på mad til at stige verden over | IngeniørenFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | IngeniørenHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne periode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør hele interviewet med Lotte Holm.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Krig og klima får prisen på mad til at stige verden over | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/krig-og-klima-faar-prisen-paa-mad-til-stige-verden-over\"\u003eKrig og klima får prisen på mad til at stige verden over | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Før var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/foer-var-rygerne-pisse-irriterende-i-fremtiden-kan-det-blive-koedspiserne\"\u003eFør var rygerne »pisse irriterende« – i fremtiden kan det blive kødspiserne | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/hoer-hvordan-komfur-kemi-og-verdenskrig-har-formet-vores-madvaner\"\u003eHør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «\r\n\r\nLotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:\r\n\r\nArtiklen fortsætter efter annoncen\r\n\r\n»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «\r\n\r\n»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«","date_published":"2025-03-20T12:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/92be4424-22ed-4d34-844f-8f259f31b1da.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":22629888,"duration_in_seconds":1880}]},{"id":"7f0be329-94de-4bcf-94b9-7b4aeb411af8","title":"Før var rygerne »pisse irriterende« - i fremtiden kan det blive kødspiserne","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/2","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet\n\nI denne episode\nHele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \nI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\nMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «\n\n\n\n\n\n\n\nLinks:Alt fra Fremtidens MadOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | IngeniørenPrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | IngeniørenJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \u003cbr\u003e\nI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\u003cbr\u003e\nMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/\"\u003e\u003c/a\u003e\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Alt fra Fremtidens Mad\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eAlt fra Fremtidens Mad\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Opskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/opskrift-jernalderkylling-med-krydret-ost-og-vikingebondens-oelbroed\"\u003eOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Prepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/prepping-er-ikke-kun-daasemad-det-kan-vi-laere-af-fortiden-naar-krisen-kradser\"\u003ePrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Jagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/jagten-paa-den-dybe-tallerken-alt-det-vi-spiser-i-2050\"\u003eJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \r\nI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\r\nMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «","date_published":"2025-03-05T01:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/7f0be329-94de-4bcf-94b9-7b4aeb411af8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":24231456,"duration_in_seconds":2013}]},{"id":"94e9f45b-3348-49fa-b5e2-fae01e764baa","title":"Komfuret, kemi og verdenskrig: Dét har ændret vores madvaner gennem historien","url":"https://fremtidensmad.fireside.fm/1","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nNina Bauer, madhistoriker og forfatter\n\nI denne episode\nNår der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?Links:Alt fra Fremtidens MadPodcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | IngeniørenPrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | IngeniørenOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | IngeniørenJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nNina Bauer, madhistoriker og forfatter\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nNår der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Alt fra Fremtidens Mad\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eAlt fra Fremtidens Mad\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Podcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-her-er-hvad-vi-hver-isaer-kan-goere-redde-jorden\"\u003ePodcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Prepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/prepping-er-ikke-kun-daasemad-det-kan-vi-laere-af-fortiden-naar-krisen-kradser\"\u003ePrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Opskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/opskrift-jernalderkylling-med-krydret-ost-og-vikingebondens-oelbroed\"\u003eOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Jagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/jagten-paa-den-dybe-tallerken-alt-det-vi-spiser-i-2050\"\u003eJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Når der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?","date_published":"2025-03-03T09:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/7b96f529-391e-4a05-8b8c-734b3023ab68/94e9f45b-3348-49fa-b5e2-fae01e764baa.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35547552,"duration_in_seconds":2956}]}]}