Sådan skal ‘hurtige druer’ give os god dansk rødvin

Episode 12 · 2 July 2025 · 30 mins 27 secs

About this Episode

Vært: Mie Stage

Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.

Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.

Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.

Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.