Fremtidens mad
Hvad skal vi spise i 2050 for at redde os selv og kloden?
About the show
Mad er magt. Hvad vi putter i munden, er afgørende for klodens tilstand og vores eget helbred. Følg med i serien, hvor vi stiller skarpt på det klima, de ressourcer, de teknologier og ikke mindst den madkultur, der kommer til at afgøre, hvad vi smider på vores tallerken i 2050.
Episodes
-
3: Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad
20 March 2025 | 31 mins 20 secs
»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «
Lotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «
»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«
-
2: #2 Før var rygerne »pisse irriterende« - i fremtiden kan det blive kødspiserne
5 March 2025 | 33 mins 33 secs
Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen?
I serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.
Mickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? « -
1: #1 Komfuret, kemi og verdenskrig: Dét har ændret vores madvaner gennem historien
3 March 2025 | 49 mins 16 secs
Når der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?