Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad

Episode 3 · 20 March 2025 · 31 mins 20 secs

About this Episode

Vært:
Henrik Heide

Medvirkende:
Lotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet

I denne periode
»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «

Lotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:

»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «

»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«

Hør hele interviewet med Lotte Holm.

Episode Links